Vigtig meddelelse til RSK medlemmer

Kære medlemmer af RSK

Som de fleste af jer nok ved, så blev det besluttet på generalforsamlingen i 2023, at RSK skulle tilslutte sig medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund fra 1.1.2024.
Når en forening eller klub bliver medlem af forbundet, så overtager forbundet alt medlemsadministration inkl. opkrævning af kontingent til RSK.
Desværre har det vist sig mere kompliceret end godt var og i forbindelse med håndtering og udsendelse af dette års medlemskaber og opkrævning af kontingent, har det vist sig at mange af RSK medlemmerne simpelthen er slettet af DSF systemet og ikke er blevet opkrævet kontingent for denne sæson.
Dette er naturligvis meget beklageligt og uheldigt, men noget som ligger udenfor RSK.

Vi forsøger nu at finde ud af hvor mange af jer medlemmer der blev slettet og udmeldt af RSK uden I havde et ønske om dette. Det kan betyde at nogle af jer måske er udmeldt på korrekt grundlag men alligevel modtager denne e-mail. Dette skyldes blot at det eneste vi har at gå efter er sidste års medlemsliste som vi selv administreret men dette er den eneste mulighed for at nå ud til jer medlemmer på og høre status fra jer.

HVIS der er sket en fejl og nogle af jer mangler opkrævningen på dette års kontingent eller ikke har modtaget noget vedrørende RSK fra forbundet, må I meget gerne skrive til kassereren, så dette kan blive bragt i orden.

Hvis nogle af jer derimod er udmeldt af RSK eller er meningen I ikke vil være medlem af RSK længere, så bare se bort fra denne henvendelse og I vil forblive udmeldt af RSK.

Dette er naturligvis dybt beklageligt, og en uacceptabel hændelse der er sket som vi alle i bestyrelsen er meget kede af.

Med venlig hilsen
Finn Sommer
Kasserer, Randers Sportsfisker Klub
Tlf.: 4255 76 88 | www.randerssportsfiskerklub.dk

Webstedet anvender cookies til at give dig en bedre oplevelse af vores hjemmeside (funktionelle) og til at få en idé om hvilke sider du besøger (statistik).