Nyhedsbrev for RSK Huset i Gjerrild
Bestyrelsen vil med dette nyhedsbrev fortælle lidt om, hvad der er sket i de seneste år med vedligeholdelse og renovering af klubbens hus ude ved Gjerrild Klint.
Der er faktisk sket en hel del når det bliver opstillet i: Tidligere, -nuværende og kommende arbejder.
De af klubbens medlemmer som besøger og måske lejer huset i ny og næ, kan forhåbentlig se at standarden langsomt bliver hævet. Huset har i alt for lang tid lidt under, at det har været temmelig forsømt. Bestyrelsen derfor i de seneste år brugt rigtig-rigtig mange timer i fritiden for at få forbedret forholdene derude. Vi har især prioriteret de udvendige dele af huset, men nu er vi efterhånden også rykket inden for.
Bestyrelsen håber på at klubbens medlemmer dermed har lyst til at bruge huset mere aktivt, og klubben vil meget gerne udleje huset -se vores hjemmeside RSK Huset ved Gjerrild Klint. Lejeindtægt og opbakning fra klubbens medlemmer er absolut nødvendig for at bestyrelsen kan fortsætte med forbedringerne. Bemærk også at hjemmesiden med huset er opdateret.
Tidligere arbejder
Vinduer er udskiftet på sydsiden, og i øst gavlen på værelsesetagen, til plastvinduer. De resterende hvide trævinduer er er renoveret og malet sammen med dørene.
Huset er blevet tilsluttet almen vandforsyning, så vi er sikre på at vandkvaliteten er i orden.
Den overdækkede terrasse har fået udskiftet spær og stolper, og er malet (den havde faktisk mere eller mindre sluppet ”jordforbindelsen”).
Skuret er renoveret med nyt tag, nye hylder og er ryddet op samt malet.
Revner i husets ydervægge er repareret og pudset op, og huset er blevet malet og soklen tjæret.
Dræn og regnvandsafløb er gravet rundt om huset og ført udenfor grunden til nedsivning.
P-pladsarealet ud mod grusvejen er blevet udvidet til hele grunden. Højt græs er fjernet og det gamle spil ligeså. Skiltning og markeringssten mod grusvejen er blevet opsat.
Lagner og tæpper mv. samt håndklæder og viskestykker til værelserne er blevet vasket.
Nuværende arbejder
I år har vi prioriteret at få renoveret det gamle og hidtil lukkede fælleskøkken, der ligger i gangen ved siden af trappen. Planen er at dette rum fremover hører til den lille lejlighed.
Eltavlen i køkkenet er flyttet ud til gangarealet.
Langt det meste puds i køkkenet er skrabet af ind til mursten.
Revner i murværk ud mod ydervæggen er repareret og forstærket med stålarmering.
Kommende arbejder
Resten af huset, dvs. fællesstuen og køkkenet skal rengøres senest i påsken, klar til udlejning. Lejligheden skal grundigt rengøres -der er støvet!
Det nye rum til lejligheden skal indrettes -det haster dog ikke.
Planen for lejligheden er at den på sigt skal bruges helårs af klubbens medlemmer og gerne til udlejning, men det kræver:
- Hulmursisolering af ydermure (-i hele huset)
- Varmepumpe luft til luft
- Adskillelse af vand fra resten af huset -fællesdelen
- Nyt vinyl på gulvet og lidt bedre og mere indbydende finish derinde
- Maling af trævinduer udvendigt på værelsesafdelingen
- Renovering af badeværelset til fællesafdelingen
- Renovering af køkkenet til fællesafdelingen
- Ny brændeovn til fællesstuen
Det var kort fortalt de aktiviteter som i grove træk er sket i Gjerrild. Vi når absolut ikke alt i år, det er en plan. Men kom til Gjerrild Fiskedag og se selv når den løber at stablen lørdag den 30. maj.
Med venlig hilsen
Bestyrelsens RSK




