35-års jubilæum mellem DCV og GSL
Danmarks Center for Vildlaks og Gudenåsammenslutningens Lakseprojekt – 35 års dedikation til vildlaksens fremtid
I 1987 blev første spadestik taget på Brusgaard Produktionsskole, i dag kendt som FGU. Her startede historien om Danmarks Center for Vildlaks (DCV) – og om en vision: at bringe vildlaksen tilbage til Gudenåen. Under ledelse af Gert Holdensgaard, som stadig er leder af projektet, blev et af landets første moderne recirkulationsanlæg til fiskeopdræt etableret.
Grundlæggelsen af Gudenåsammenslutningen
Ti år senere, i 1997, tog DCV endnu et vigtigt skridt. Gudenåsammenslutningen (GSL) blev oprettet for at sikre, at udsætningen af laks i Gudenåen blev håndteret professionelt og langsigtet. Med GSL blev ansvaret for udsætningerne forankret hos lokale foreninger og aktører – støttet af DCV’s faglige ekspertise.
De første lakseudsætninger
I 1990 blev de første større udsætninger gennemført via ud flådning ned gennem Gudenåen og ud gennem Randers Fjord. Laksene, som blev sat ud, var ikke helt lokale endnu – de havde rødder i Skotland, Irland og Sverige. I årene der fulgt forsøgte man sig også med udsætninger opstrøms Mossø, men erfaringerne var hårde: færre end 1 % af fiskene klarede turen forbi Tangeværket. Herefter blev kursen ændret, og fra 1997 blev alle laks udsat nedstrøms værket, hvor deres chancer for overlevelse var betydeligt bedre…….
Læs resten af historien om Danmarks Center for Vildlaks og Gudenåsammenslutningen på gudenaasammenslutningen.dk.