BørneKultur Ugen
Hvert år deltager Randers Sportsfisker Klub i BørneKultur Ugen, hvor vi inviterer børn i alderen 6–14 år til en sjov og lærerig dag ved Gudenåen ved Den Blå Bro. Her hjælper klubbens erfarne lystfiskere børnene med at prøve fiskeriet efter aborre og opleve glæden ved at fange deres egen fisk.
Der er ingen krav om erfaring – vi stiller alt det nødvendige grej til rådighed, som kan lånes på dagen.
Det eneste børnene skal tage med er nysgerrighed, godt humør og lysten til at opleve naturen helt tæt på.
