GENERALFORSAMLING 2010

 

Tirsdag 26. januar kl.19:00 i klublokalet

 

Deltagere: 

 24 medlemmer incl. bestyrelsen

 

1.              Valg af dirigent

                 Bestyrelsen foreslog Jens Hagensen, hvilket blev enstemmigt vedtaget.

 

2.              Formandens beretning 

                 Beretningen blev vedtaget. Se bilag 1 Kommer senere

 

3.              Fremlæggelse af det reviderede regnskab      

                 Regnskabet blev vedtaget.

    

4.              Orientering fra Ørredfonden

Der er døde en del fisk. Der er ikke fisk nok til tvangsudsætninger og ingen fisk at sælge. Vandkvaliteten er ikke tilfredsstillende, men tiltag er på vej. 

 

Lars Hougaard rejste kritik af i hans øjne bestyrelsens manglende lyst til at gøre noget for vandmiljøet.

Max Thomsen rejste kritik af driften af Skibelund og deres manglende evne til at føre nødvendige projekter ud i livet.

 

5.              Indkomne forslag.

Jeg foreslår, at generalforsamlingen i lighed med sidste år vedtager at give 5000.00 kr. til gudenaalaksen.dk med henblik på at støtte laksen i Gudenåen. Det er i mine øjne vigtigt, at vi viser, at alle foreninger og klubber langs åen står sammen om at støtte kampen for en fri Gudenå.

De øvrige foreninger har allerede doneret større beløb til indsamlingen.

Indsendt af Jan Hyllested

                      Forslaget blev vedtaget.

 

Pause med pokaloverrækkelse  Bilag 2 kommer senere

 

Kent Groot overrakte på Bombay fly’s vegne overskuddet fra året, der gik. 4,32 kr. til gydegrus. Vi takker J

 

 6.             Fastsættelse af kontingent i flg. § 3.

                 Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, hvilket blev vedtaget.

 

 7.             Valg i flg. § 4.

                 På valg til bestyrelsen er flg.:

 

                     Henning Jacobsen – genopstiller ikke

 

               Lilian Hagensen – genopstiller ikke

 

               Jens Salling - Genopstiller

 

               Kjeld Jensen – indkaldt suppleant

 

                Poul Jeppesen og Kaj Skjøtt blev valgt

 

                Der mangler at blive valgt ét bestyrelsesmedlem.

 

Generalforsamlingen gav de 6 bestyrelsesmedlemmer mandat til selv at finde det manglende bestyrelsesmedlem.

 

                Suppleanter: Kjeld Jensen

 

       Vandplejeudvalget:

       Lilian og Jens Hagensen

 

                Ørredfonden:

                Preben Nielsen og Poul Jeppesen

 

                Revisorer:

       Jens Hagensen og Preben Nielsen

 

8.         Eventuelt

             Der blev uddelt to købmandskurve til de to afgående bestyrelsesmedlemmer.

                Jens Salling advarede mod dårlig opførelse ved fiskevande.

Max orienterede lidt om vådprojektet ved Allingåen. Bl.a. bliver området mellem Nybro og Sjellebro ikke oversvømmet.

                Bent fortalte om skimmelsvamp på den lange væg i klublokalet

 

                Generalforsamlingen sluttede kl.20:30.

 

 

Bilag 1

 

Formandens beretning 2010.

 

I 2009 sluttede jeg min beretning med at sige, at jeg stoppede som formand i bestyrelsen for Randers Sportsfisker Klub. Sådan gik det ikke, så derfor står jeg her i dag. Jeg fik også mit sidste år i bestyrelsen som formand. Den dårlige samvittighed, jeg gerne ville være foruden, slap jeg ikke for. Jeg ville gerne have skaffet klubben nogle nye lokaler, og jeg ville også gerne have lavet det mellemste køkken i Gjerrild, men det var tiden ikke til. Der har også været andre ting, jeg gerne ville have deltaget i, hvor tiden ikke rakte.

 

John Vilhelmsen, der blev valgt til bestyrelsen på vor sidste generalforsamling, valgte i efteråret at slutte sit virke i bestyrelsen. Jeg vil sige John tak for den indsats, han leverede i bestyrelsen samt i Ørredfonden og Gjerrild. Da John stoppede, måtte vi finde en anden til bestyrelsen. Det blev Kjeld Jensen, som sagde ja, og jeg vil takke Kjeld for hans indsats.

 

Først på sommeren blev jeg kontaktet af en person ansat ved en entreprenør, der havde et forslag om, at lave fiskepladser langs Gudenåen. Hans firma var ved at lave våde enge i Hornbæk og pladserne kunne laves uden omkostninger for klubben, men han ville gerne have os med i projektet. Vi skaffede ham en kontakt til Randers Kommune og Henning Jacobsen var med til et par møder. Resultatet er blevet, at Randers Kommune kom med tegninger på de fiskepladser de havde lavet tidligere og forlangte at disse fiskepladser skulle være ligesådan. Fiskepladserne bliver nu lavet af Randers Kommune langs Gudenåen men uden entreprenøren og uden klubben.

 

Klubbens Aborrekonkurrence fandt sted den 29. august. Der var 86 deltagere og der blev indvejet flere flotte fisk. I 2009 var vinderfisken også over det magiske kilo, idet den vejede 1,120 kg. Den mindste præmiegivende fisk vejede 0,625 kg. Konkurrencen gav også i 2009 et overskud til klubben.

 

Igen i 2009 fik Randers Sportsfisker Klub sponsoreret gaver af Fjordblink, Lystfiskeren i Fausing, Ållingåbro Lystfiskershop, Randers Jagt og Fiskeri, Jagt- og fiskerimagasinet, Sparekassen Kronjylland, Grejbiksen, Randers Havn, Cani Sport og FD OUTDOOR. De store plakater, der var sat op i 2 uger inden aborrekonkurrencen på Randers Kommunes plakatsøjler rundt i Randers, fik vi også i 2009 sponsoreret af Ole Andersson fra Blå Form. En stor tak skal lyde til alle vore sponsorer.

Justesens Plæne er bestilt til 2010 og aborrekonkurrencen finder sted den 28. august 2010, hvilket konflikter lidt med Randers Ugen.

 

El-fiskeriet i 2009 var ekstra hårdt arbejde. Den første lørdag, der var aftalt, måtte aflyses på grund af dårligt vejr og alt for høj vandstand i åen, hvilket betød, at da man så skulle i gang lørdagen efter, var der flere, der ikke kunne. Nogle havde meldt afbud, men ikke alle, hvorfor de, der var tilbage, måtte kæmpe ekstra hårdt for at få 32 hunner og 8 hanner til Skibelund. Når jeg nævner Skibelund, er det fordi, bestyrelsen i 2009 har indhentet tilbud fra et andet klækkeri. Tilbuddet har vi endnu, så det er nu op til bestyrelsen, at finde ud af, om det skal bruges.

 

På klubbens ture i Danmark og i Norge er der ikke blevet fanget så mange fisk, men det sociale samvær betyder også en del på turene.

 

Det sociale samvær gør sig også gældende i Gjerrild til forårsrengøring. 2009 var ingen undtagelse. Rengøring blev foretaget før frokost, da der sjældent bliver lavet meget andet end hygge efter frokost.

 

I 2008 reparerede Max revner i murene, så huset var klar til maling udvendig. I foråret 2009 tog Max et par unge mennesker med til Gjerrild og husets udvendige vægge og soklen blev malet. Det er rigtig godt ud. Senere tog Jan Hyllested ud og malede træværk. Han blev ikke helt færdigt, så måske nogen har lyst til at hjælpe til i 2010. Men tak skal lyde til jer, der hjælper til I Gjerrild. Jeg håber, at det mellemste køkken får nyt gulv, så alle gulve er nye. Gjerrild har og vil nok altid have en stor plads i mit hjerte. Min puls falder til det halve, når jeg sidder på bænken og kigger ud over vandet.

 

Jeg vil slutte min beretning, men jeg håber, at jeg også er velkommen i klubben uden at være formand.

 

Jeg vil gerne sige tak til bestyrelsen, lodsejere og medlemmer i Randers Sportsfisker Klub for samarbejdet i de år, jeg har været formand.

 

Til alle vil jeg sige: Knæk og bræk i år 2010.

 

Formand for RSK

Lilian S. Hagensen

 

 

 

***************************************

 

GENERALFORSAMLING

2009

 

Referat 2009

Fremmødte 30 medlemmer.

1.              Valg af dirigent 

                  Jens Hagensen blev valgt   

 

2.              Formandens beretning 

                      Beretningen blev godkendt. Se bilag 1

 

3.              Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

                      Regnskabet blev godkendt.

 

4.              Orientering fra Ørredfondens repræsentant v/.Per Larsen

Bygningsrenovering har fyldt meget i året. Regnskabet er ok. Allingåen leverede den største mængde rogn. Der opfordres til at undersøge gydevandene ved egne fiskevande for at hjælpe naturen på vej.

5.              Indkomne forslag.

                      1. Fredning af Allingåen til d.1. marts. Vedtaget

                      2. Tilskud til Lakseprojektet. Ja til at give 5000,-kr. fra klubben.

3. Optagelse i DSF. Forslaget nedstemt med stemmerne 16 imod og 8 for.    2  blanke.

 

                 Pause med pokal-overrækkelse. Se længere nede på siden.       

                    

 6.             Fastsættelse af kontingent i flg. § 3.

Bestyrelsen foreslår en kontingentstigning på 50,-kr. for alle kategorier undtaget junior  gældende fra 2010.  Vedtaget

 

 7.              Valg i flg. § 4.

                  På valg til bestyrelsen er flg.:

       Jørgen Mørk Andersen         Genvalgt

             Bent Espensen                      Genvalgt

             Jan Hyllested                          Genvalgt

                     Stefan Christensen ønskede ikke genvalg

            John Vilhelmsen blev             nyvalgt

 

            Suppleanter: Johan Brandt ønskede ikke genvalg

            Kjeld Jensen og Jesper Eriksen blev valgt.

               

  Vandplejeudvalget: Lilian og Jens Hagensengenvalgt

   Ørredfonden: Per Brøndum og Per Larsen ønskede ikke genvalgt. Preben    Nielsen og John Vilhelmsen blev nyvalgt.

  Revisorer: Jens Hagensen og Kaj Skjøtt. Genvalgt

 

 8.       Eventuelt

          Per Brøndum foreslog, at der også blev orienteret fra Ferskvandsfiskeriforeningen..

 Henrik Pedersen foreslog, at der blev gjort noget ved å-udvalget. Jan lovede endnu en gang at   indkalde til arbejdsdage ved åen. Til gengæld lovede forsamlingen at bakke op om dagene.

                Lars og Daniel fortalte om vandpleje.

 Der blev snakket meget om blad og hjemmeside. Det blev besluttet, at bestyrelsen arbejder hen imod at nedlægge bladet og kun koncentrere sig om hjemmesiden.

               Generalforsamlingen er afsluttet. Kl.20:20

 

                REF.Jan Hyllested

 

 Bilag 1

Formandens beretning 2009.

 

I begyndelsen af 2008 valgte Bruno Hansen at stoppe i bestyrelsen. Jeg vil sige tak til Bruno for det arbejde, han udførte i sin tid i bestyrelsen. Vi manglede så 1 til bestyrelsen. Vi havde 2 suppleanter. Stefan sagde ja til en post i bestyrelsen. Jeg siger Stefan tak for hans hjælp, der dog mest bestod i at hjælpe til aborrekonkurrencen. Da vore møder oftest

er placeret på mandage, hvor Stefan arbejder på Fyn, har Stefan ikke kunnet deltage i så mange møder.

 

Det var også det år, hvor Randers Sportsfisker Klub stadig fik mange nye medlemmer, det var året med forurening af Hornslet Bækken, året hvor vi skulle finde andre til at trykke vores blad og mange andre opgaver. Små som store opgaver fik bestyrelsen i samarbejde løst, sommetider med hjælp udefra.

 

Jens Salling har også i 2008 assisteret med at sætte fiskeyngel ud i Allingåsystemet, Rismøllebækken og Møllebækken. Jeg siger Jens tak for hjælpen.

 

Klubbens Aborrekonkurrence fandt sted den 30. august. Der var 120 deltagere og der blev indvejet mange flotte fisk. I 2008 vejede vinderfisken 1,795 kg, hvilket er en ny klubrekord efter 15 år, og den mindste præmiegivende fisk vejede 0,660 kg. Konkurrencen gav et pænt overskud til klubben.

Igen i 2008 fik Randers Sportsfisker Klub sponsoreret gaver af Fjordblink, Lystfiskeren i Fausing, Ållingåbro Lystfiskershop, Randers Jagt og Fiskeri, Jagt- og fiskerimagasinet, Sparekassen Kronjylland, Grejbiksen, Randers Havn, Cani Sport og FD OUTDOOR. De store plakater, der var sat op i 2 uger inden aborrekonkurrencen på Randers Kommunes plakatsøjler rundt i Randers, fik vi også i 2008 sponsoreret af Ole Andersson fra Blå Form. En stor tak skal lyde til alle vore sponsorer.

Plakatsøjler og Justesens Plæne er bestilt igen i år og aborrekonkurrencen finder sted den 29. august 2009.

 

Ved vore fiskevande er det gået godt. Der er fanget mange store fisk især i Allingå. El-fiskeriet gav 45 hunner og 19 hanner. Der måtte kæmpes mere for at få fiskene i år end sidste år.

 

På klubbens ture både i Danmark og i Norge er der blevet fanget fisk.

 

I 2008 afholdt Randers Sportsfisker Klub sin Lodsejerfest.  Da Restaurant Bloksbjerg var sat til salg, valgte vi at flytte arrangementet til Randers. Restaurant Fjordgården i Dronningborg skulle stå for arrangementet, og vi fik lokaler i Helligåndshuset på Erik Menvedsplads i Randers. Vi var 44 medlemmer og lodsejere, der fik en hyggelig aften i særdeles hyggelige lokaler.

 

Gjerrild har været pænt besøgt igen i år. Forårsrengøring blev klaret af 12 medlemmer, og alt forløb planmæssigt i hyggelig atmosfære. Klubhuset i Gjerrild har i 2008 dannet rammen for et bryllupsarrangement, så det kan huset også bruges til. De gamle bænksæt derude er i 2008 blevet udskiftet med 2 nye sæt.

 

Den største vedligeholdelse i 2008 i Gjerrild har bestået i, at Max har repareret revner i murene, så huset nu er klar til maling udvendig. En tak skal lyde til Max og alle jer der deltager i vedligeholdelse, rengøring, plæneklipning og det der ellers er nødvendigt for, at Gjerrild kan fungere.

 

Inden jeg slutter min beretning for 2008, vil jeg sige, at jeg har meddelt bestyrelsen på vort sidste bestyrelsesmøde, at jeg ikke ønsker at fortsætte som formand. Det har været nogle spændende og lærerige år, men da jeg andre steder har fået nye udfordringer, vil jeg gerne stoppe i stedet for at have dårlig samvittighed over, ikke at kunne løse opgaverne tilfredsstillinde. Jeg er ikke på valg i år, og fortsætter i bestyrelsen.

 

Jeg vil gerne sige tak til bestyrelsen, lodsejere og medlemmer i Randers Sportsfisker Klub for samarbejdet i året, der er gået.

 

Til alle vil jeg sige: Knæk og bræk i år 2009.

 

Formand for RSK

Lilian S. Hagensen

 

 

 Bilag 2

 

 

 

                      ÆDELFISK FERSKVAND SENIOR                               

Havørred 7,80 kg

                      Claus Mogensen

 

 

                      ÆDELFISK SALTVAND SENIOR                               

                      Havørred 4,3 kg

                      Jens Salling

 

 

                    IKKE ÆDELFISK FERSKVAND                                                                                                                  Græskarpe 15,8 kg

                       Jesper Eriksen

 

                                                                                                             

                    IKKE ÆDELFISK SALTVAND                                                                                                                     Havaborre 3,85 kg

                       Jesper Eriksen

 

                                                                                        

                      LAKSEPOKAL                                             

                      Laks 11,5 kg

                      Daniel Rasmussen

 

 

 

 

 

***************************************

2007

Fremmødte 20 medlemmer + plus 6 fra bestyrelsen

1.Valg af dirigent

    Bestyrelsen foreslog Jens Hagensen, hvilket blev enstemmigt vedtaget.

 2. Formandens beretning

 Lilian forelagde sin beretning. Den blev enstemmigt vedtaget. Se længere nede på denne side.

 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

 Regnskabet blev godkendt med kun små bemærkninger. Se klubbladet.

 4. Orientering fra Ørredfondens repræsentant.

    Per Larsen fremlagde beretning fra Ørredfondens arbejde.

    Se bilag 1

 5. Indkomne forslag.

     Forslag fra Max Thomsen

  Se bilag 2

 6. Udnævnelse af æresmedlem

  Bestyrelsen udnævnte Jens Vestergaard som æresmedlem takket være hans store arbejde for klubben især i Gjerrild.

    Pause med pokal-overrækkelse og lotteri.

 7. Fastsættelse af kontingent i flg. § 3.

    Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, hvilket blev enstemmigt vedtaget.

  8. Valg i flg. § 4.

     På valg til bestyrelsen var flg.:

     Jan Hyllested

     Bruno Hansen

    Jørgen Mørk Andersen

    Bent Espensen

    Alle blev genvalgt uden modkandidater.

 

  Suppleanter:         Johan Brandt og Stefan Christensen

   Følgende blev valgt til udvalgene:

    Vandplejeudvalget:     Lilian og Jens Hagensen

   Ørredfonden:             Per Brøndum og Per Larsen

    Revisorer:                 Jens Hagensen og Kaj Skjøtt

 9. Eventuelt

Max Thomsen foreslog oprettelsen af et å-udvalg, da der er et stort arbejde med at lave nye spange ved både Alling å og Gudenåen.

Han foreslog også at tage kontakt til Finn Sivebæk fra Danmarks Fiskeriundersøgelser i forbindelse med naturgenopretning.

 Generalforsamlingen afsluttet kl.20:08

 

Ref.  Jan Hyllested

 

Formandsberetningen 2007

Det er nu 14 måneder siden vi sidst har afholdt generalforsamling i Randers Sportsfisker Klub, og jeg vil her redegøre for nogle af de ting, der er sket i klubben siden da.

I foråret 2006 blev jeg kontaktet afSparekassen Kronjylland, der gerne ville have os med i et Åbent Havn arrangement i Dronningborg Bådelaug. Bruno og jeg selv var til møde med de andre deltagere i arrangementet, og det blev besluttet, at vi ville røge nogle fisk og reklamere for klubben denne dag. Bruno fik sponsoreret et større antal sild, makrelfileter og hele makrel hos fiskehandleren i Dytmærsken. Christian Hejlesen meldte sig som hjælper og han og Bruno havde travlt ved røgeovnene hele dagen. Jeg selv smurte rugbrød (det blev til 4 hele rugbrød) og udleverede små smagsprøver. Vejret var med os, og der var mange besøgende. Jeg tror ikke, arrangementet gav nye medlemmer til vores klub, men vi havde en hyggelig dag og fik fortalt om klubben.

I 2006 var det igen tid for lodsejerfest. Vi var 46 personer tilmeldt til aftenen, der sædvanen tro blev afholdt på Restaurant Bloksbjerg. Igen en rigtig hyggelig aften. Lodsejerne, der ikke var med, har senere fået en  vingave, som Margit og Jens Salling sørgede for at aflevere. Det skal I have tak for.

Klubbens aborrekonkurrence blev afholdt den 26. august. Vi havde i år 131 deltagere, hvilket var bedre end i 2005. Der blev indvejet 47 aborrer – den største på 0,980 kg. Randers Jagt- og fiskeri, Jagt- og Fiskerimagasinet, Allingåbro Lystfiskershop, Lystfiskeren i Fausing, Fjordblink, Grejbiksen, Sparekassen Kronjylland og Randers Havn sponsorerede alle pæne præmier til konkurrencen. En tak skal lyde til dem.  Som noget nyt fik vi alle præmier sponsoreret, så aborrekonkurrencen i år gav et overskud på ca. kr. 7.500,00

Jeg havde fået lov til at låne et telt af Sparekassen denne dag.  Vi fik hjælp til at sætte det op og måtte beholde det, hvis vi selv ville tage det ned. – Det ville vi godt, så vi siger også tak til Sparekassen for teltet.

Sparekassen har også i 2006 givet kr. 3.000,00 i sponsorkroner.

 Ved fiskevandene går det godt. Der er fanget mange og pæne fisk både i Gudenåen og Allingåen. Der var arrangeret klubtur til Allingåen den 11. november, hvor der blev fanget en del fisk, faktisk så mange at man den 25. november til el-fiskeriet, måtte gå nedstrøms Nybro og næsten til Sjellebro for at få 39 hunner og 12 hanner.

Per Brøndum har sørget for materialer, så der kan laves spange ved Gudenåen. Skulle nogle af jer have lyst til at give en hjælpende hånd, vil det blive vel modtaget.

 I Gjerrild fik vi i foråret 2006 lagt nyt gulv i fællesstuen. Det gamle trægulv kunne ikke mere, så der blev arrangeret et arbejdshold, der fik gulvet brækket op, gravet jord af, lagt isolering og til sidst cement. Da cementen var hærdet, tog Bent Salling og Jens Salling ud og lagde klinker. Der blev også malet i stuen. Det ser rigtig godt ud og en stor tak til alle jer, der deltog i renoveringen af fællesstuen.

Efter renovering var det tid til forårsrengøringen. Vi var et lille hold på 6 personer, der stod for rengøringen, så vi havde travlt. Vi nåede dog meget, så der var klar til udlejningen. Gjerrild var i øvrigt godt besøgt i 2006.

 Jens Vestergaard besluttede i efteråret at udtræde af bestyrelsen. Jeg vil sige Jens tak for hans indsats og samtidig vil jeg sige Bent Espensen tak fordi han med kort varsel overtog Jens plads.

 Til slut vil jeg gerne sige tak for den opbakning, jeg har fået både i bestyrelsen og blandt medlemmerne.

 Jeg vil sige tak til bestyrelsen og lodsejere for samarbejdet i året, der er gået.

 Til I andre vil jeg sige knæk og bræk

 Formand for RSK

Lilian S. Hagensen