Fangstrapporter 2010

Fangstrapporter   2007    2008     2009               

 

 

4-9-10
Endnu en tur til Allingåen.
Efteråret er på vej, hvilket afspejler sig i flotte morgenstemninger
 
Heldet tilsmilede mig endnu en gang. Denne gang med en havørred på 2,33 kg 62 cm fanget på spinner.
 
 
Jan Hyllested
 
2-9-10
Efter at jeg flere gange har fisket når jeg ser efter krebseruserne uden fangst, kørte jeg ud til Allingåen i aften længere nedstrøms.
I anden kast var der fisk !! Så det blev vist min korteste fisketur !! 1 flot hun havørred med helt løse skæl og meget rødt kød.
54 cm 1565 gr er nu klar til rygeovnen !!
 
Med venlig hilsen Jens Salling Jensen
 
Vi andre måtte konstatere, at laksen i dag udeblev. Jeg måtte nøjes med denne meget lille gedde....
 
Jan Hyllested
 
30-8-10
 
Har lige været en tur  i Langå i formiddag for at se om der var en laks til mig. Prøvede først over for P. Møllers eng, men der var kun skaller der nappede i rejen. Gik så op mod Østergård, og det gav pote.
 Fik et volsomt hug midt i åen, hvor rejen var drevet ind under noget grøde. Måtte gå neden for fisken for at få den fri, og det lykkedes heldigvis.
 Da den skulle landes foldede jeg fangstnettet ud, men der sad en dobbeltkroget lakseflue i nettet, fra norgesturen, så det kunne ikke bruges. Hvad kan man så lære af det!
 Længere nede ad åen var der et hul i sivene og da vandet var meget højt, fik jeg kanet  den ind der. Hvorefter jeg satte ny danmarksrekord i tigerspring og laksen var min:)
 2,3 kg og 63 cm blank med en enk. lus ved gattet. 
 
Venlig hilsen
 
Jens Hagensen
 
 
29-8-10
Efter en veloverstået og succesfuld afvikling af gårsdagens aborrekonkurrence stod Allingåen endnu en gang for tur.
De første timers fiskeri gav intet, men da jeg først kom langt "ud i engene" skete der noget.
Første fik jeg en fin havørred på 2,94 kg 65 cm
 
Lidt senere var den gal igen. Denne gang lykkedes det mig at lande en flot fisk på 5,01 kg 75 cm.
 
 
En anden lystfisker gennemfiskede bl.a. noget af det stykke, jeg havde startet på om morgenen, og hvor jeg ikke havde kontakt, lykkedes det ham at fange 4 havørreder.
 Ganske vist af mindre størrelse men alligevel rigtigt godt klaret.
 
Jan Hyllested
 
 
27-8-10
 
Så kom der en masse vand, der gav forhåbning om friske opgængere. Men det fik også vandstanden til at stige til ubehagelig højde, og gennemsigtigheden var heller ikke stor.
 Og først da et par dages tørvejr havde gjort forholdene mere menneskelige skulle Alling Å lige prøves.
Først efter et par timers fiskeri i høj solskin midt på dagen gav det bonus. En meget ilter sølvblank ørred tog et par stærke udløb iblandet nogle luftture inden dens 3,2 kg kunne føles i nettet.
På vej retur skulle et hul lige prøves, og i første kast var der igen konfrontation på mepps 4. Denne gang til 79cm og 5,4kg velproportioneret ørred.
Vh
PJ
 
 
Fik i dag en rigtig fightglad laks på 3,14 kg 72 cm i Gudenåen v/ Langå på spinner
Jan Hyllested
 
 
 
20-8-10
 
Ville gerne have været ved åen fra morgenstunden men skulle lige køre datteren i skole.
Var dog ved åen 08:30, hvor jeg efter 5 minutters fiskeri mødte Max, der havde en havørred på 5,2 kg 76 cm
liggende i bagagerummet.:-)
 
Se det satte jo gang i fiskefeberen, men det skulle også vise sig at være det eneste, der skete i lang lang tid.
Men efter ca. 3 timers fiskeri lykkedes det endeligt "langt ude i engene" at få hug og lande en flot hunfisk på 4,85 kg 75 cm - næsten blank.
 
Det gav troen tilbage, og den næste time mistede jeg først en pæn fisk for dernæst at fange en farvet hanfisk på 2,35 kg og 62 cm.
 
 
Så alt i alt en vellykket dag ved Allingåen for Max og undertegnede
 
Jan Hyllested
 
 
19-8-10
 
Hej Jan
Så gik turen igen til Allinåen, og sørme om der ikke stod en havørred og ventede på mig. 4,09 kg 72 cm hunfisk
Knæk og bræk derude
Michael
 
 
 
9-8-10
 
Hej Jan.
 
På min tur til Mandalselven i uge 29 fangede jeg en lille laks på l,6 kg og tabte 3. Den ene var en halv meter fra land da den begyndte at rulle, og væk var den.
 Den var omkring de 2 kg, og det var de fleste af dem der blev fanget deroppe. De sprang også lystigt neden for den hytte hvor jeg boede,
 så det var en fornøjelse at sidde på terrassen og se ud over elven.
 Jeg fangede også en del bækørreder som er utroligt flotte, og som passer lige til røgeovnen.
 Laksen jeg fik på land blev taget på orm, og den ene jeg mistede var på en lys rørflue m konahead belastning. 
 Det er iøvrigt ikke let at styre en lille laks på en 14` tohåndsfluestang klasse 9-10.
 Sender også et stemningsvue over stedet hvor jeg sidste år mistede en laks på ca. 15 kg.
 
Venlig hilsen
 
Jens Hagensen
 
 
 
 
 
 
 
 
6-8-10
 
En havørred hun med løse skæl kom med hjem i dag, fanget nedstrøms Nybro 1975 gr 56 cm.
 
Med venlig hilsen Jens Salling Jensen
 
 
 
30-7-10
 
Hej Jan
Jeg kunne forstå på Rene (lystfisk.dk) at du havde fanget fisk i Allingåen, så jeg tog lege en tur her i aften, og bang en Havørred på 78.cm og 5,00 kg.
Fedt at prøve, min største Ørred til dato.
 
Knæk og bræk
Michael L. Hansen
 
 
 
Ja lidt fik man da ud af ved at fiske i styrtregn og hård vind.
2 kilos let farvet fisk.
 
Jan Hyllested
 
 
 
1-7-10
Ja så var der igen tid til et 3 timers kort til Pinds Mølle. Jeg havde min gamle ABU teleskob fluestang med såån bare for sjov.
 Der var rigtig gang i fiskene, og jeg fik den første i første kast og havde efterfølgende masser af hug på en tofarvet Fyggi flue.
Og jeg tabte et par stykker inden jeg 10 min før tiden udløb og adskillige flueskift fangede to mere. De vejer ca. 1,5 - 1,8 kg.
 Stangen går nu på pension, den er alt for tung at fiske med.
 
VH
 
Jens Hagensen
 
29-6-2010
Var lige ude i Svejstrup PT med Kjeld, der gerne ville prøve om hans tommel,
 kunne holde til at fluefiske. Det kunde den næsten og han fik da også en ordentlig basse på, men den stod desværre af efter en kort fight.
 Selv fiskede jeg med nogle forsk. farvede stripper blink jeg havde fået billigt i HH Kbh. Og den himmelblå farve slog til igen med en fin ørred på 1,9 kg 5 min. før vores tid udløb.
 
VH
Jens Hagensen
 
 
19-6-2010
Så er den årlige familietur til huset i Gjerrild overstået, og der blev fanget en del fisk.
Fredag aften måtte fladfiskene holde for, og der var rigeligt. Lørdag aften mell. 22 og 00 gik fiskene amok derude.
 Det var blevet fralandsvind, og det kogte af fjæsinger, hornfisk og mange springende havørreder.
 Min nevø mistede 2 havørred omkring 2 kg få m fra land, og jeg fangede de fisk der er på billedet.
 For en gang skyld kom fjæsingerne med hjem, da de var store og så smager de rigtig godt.
Fiskene på billedet blev fanget på bobleflod og hornfiskehale.
 Jens Hagensen.
 
 
 
14-6-2010
 
Hej var lige en tur i Mariager her Mandag aften. Vinden var ikke så god, da det blæste meget. Men fisk var der nok af, jeg fangede 2 lige under målet og sluttede af med denne ørrede på 51cm 0g hele 2kg,
 Mistede 2 helt inde og så havde jeg fat i ca 10 der slap fluen igen, det var helt vildt. Alt sammen skete på 3 timers fiskeri. Alle fisk blev fanget på flue.
 
 Vh Stefan
 
 
 
 
12-6-2010
 
Lige en hilsen fra i torsdags, hvor jeg lige havde tre timer ved Pinds Mølle. Det blev til tre fisk fra 1,5 til 2 kg.
 Alle blev de taget på en trutta gennemløber i rød/gul. Prøvede med flue, men det virkede ikke rigtigt den dag.
 Havde et hug af en stor fisk på en sort marabu flue, den sprang op af vandet og fluen røg desværre ud.
 Der var masser af sorte hale tudser, så det var vel det den tog fejl af. 
 
Jens Hagensen

 

6-6-2010

Hej Jan Fik 3 Fede Havørreder over målet, med den største på 53cm og hele 1,94kg. Alle blev fanget på flue
 
 Vh Stefan
 
 
 
 
 
Hej Jan
 
Her er lige et par billeder fra Allingåen af en af lystfiskernes værste fjende en stor odder i åen mellem Ø Alling og V Alling.
 
Så er det ikke så sært at der ikke er ret mange ørder i åen.  Men hva det er et flot syn.
 
Med venlig hilsen.
 
Ole P. Jensen
 
 
 
 

30-5-10

Majspringer fra Alling Å
Forholdene virkede ikke optimale - ekstrem lav vandstand gav ikke det store håb om tidlig opgang.
 Men pessimismen blev gjort til skamme med en havørred på 70cm og 4kg, som kontaktede Vibrax spinneren.
Ude i engene mellem Nybro og Sjellebro trækker en del store brasener rundt i åen -
hvis men ikke ved bedre, kan de godt sætte gang i ørredfeberen, men et fejlkroget eksemplar viste at det var falsk alarm.
 
Poul Jeppesen
 
 
 

8-5-10

Ny stang, nyt hjul, ny wobler. Første kast. 3 nyk med stangen og bang.

7,17 kg 99 cm udleget gedde fra Gudenåen.

Det kan man da kalde en indvigelse af format.

Jan Hyllested

 

 

6-5-10

Havde i dag kun to hug og en landet fisk. Det var en udleget hungedde på 7,20 kg 101 cm, der gav en god fight.

Bemærk farven på jerkbaitwobleren. "Store gedder spiser små gedder"

Fiskeriet fandt sted på den nedre del af Gudenåen

Jan Hyllested

 

3-5-10

Efter en laksetur til Ulstrup der ikke rigtig blev til en tur alligevel(for meget snak med andre lystfiskere :-) )

kunnne jeg lige køre forbi mine geddepladser på den nedre Gudenå.

Det var ikke helt dumt.

På en halv times fiskeri blev det til to gedder - én mistet og én efter.

Bedste gedde vejede 5,55 kg og var 85 cm lang og havde endnu ikke smidt rognen.

Jan Hyllested

 

1-5-10

Geddepremiere på Fussing sø: Morten Kragh og undertegnede brugte 4 timer på øen i en kraftig vestenvind.

Resultatet blev 19 gedder-heraf 17 hangedder "model lille" og to hunfisk på 4 og 4,5 kg. De havde endnu ikke smidt rognen.

Jan Hyllested

 

 

15-4-10

Så lykkedes det at få en forårslaks - ganske vist ikke fra hjemmevandet - men fra Storåen.
Fanget den 15.4.
6,3kg og 86 cm
 
Vh
Poul Jeppensen

 

 

 

 

12-4-10

Max Thomsen har i dag fanget sin første blanklaks. Dog af mindre kaliber end normalt. Fisken var knap 5 kg og blev fanget opstrøms Bamsebo camping i Gudenåen.

Billede følger, når Max får det ud af kameraet...(Max er bedre til at fange fisk end at "sende" dem :-)  )

 

30-3-10

Jens Hagensen har i dag været på nordkysten af Djursland og blev belønnet med en blank havørred på 48 cm.

 

 

*********************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************

Ufattelig nok lykkedes det mig igen at fange samme fisk som dagen før. 3 gange på 23 timer beviser vist, at det kan betale sig at genudsætte gedderne :-). Nu tør jeg ikke fiske mere i dette område, fordi de andre i klubben er allerede begyndt at drille mig med min "kælegedde"..  

PS. Det er IKKE en aprilsnar.

Jan Hyllested

 

29-3-10

Denne gedde på 6,02 kg 87 cm fangede jeg første gang kl.16:04 og for det ikke skal være løgn igen kl.16:32. Bemærk den cirkulære skade på skællene mellem bryst og bugfinnen ca. midt på fisken.

Fanget på RSK's stykke af Gudenåen v/ Ulstrup

Jan Hyllested

 

 

27-3-10

Når nu makkeren dagen før fanger årets første 10 +, hvad er så bedre end at gøre ham kunsten efter?

Her er så resultatet. 12,30 kg 114 cm. Ny PR gedde. Efter 28 år har jeg slået min gamle rekord med 300 gram.

Fanget på RSK's stykke af Gudenåen v/ Ulstrup

Som en ekstra lille krølle på historien kan jeg fortælle, at jeg også fangede fisken sidste år. Da vejede den 11,50 kg og var 110 cm lang.

Genudsætning betaler sig. :-)

Jan Hyllested

 

 

 

26-3-10

Så kom der endelig en god fisk i båden. Det var makkeren Morten Kragh, der kunne lande årets første 10 +.

Fisken var 108 cm lang og vejede 10,80 kg.

Det var for øvrigt det eneste hug, vi havde på 5 timers fiskeri. Gudenåen er ikke altid gavmild.

Jan Hyllested

 

25-3-10

Så lykkedes det at lande en  Gedde på knap 5 kg. og 85 cm, fanget på wobler 21cm/52gram. Naturligvis genudsat.
Hilsen Michael Lund Hansen
 
 
******************************************************************************************************************************************************************************
I dag blev det til adskillige gedder med disse to på 7,05 kg og 6,95 kg som de bedste. Alle genudsat. Dejlig forårsdag på Gudenåen
 
Jan Hyllested
 
 
 
 

17-3-10

Det blev til en endnu en ok gedde i dag 6,61 kg plus nogle mindre. Alt naturligvis genudsat. :-) Gudenåen er ved at vågne.

Jan Hyllested

 

 

 

11-3-10

Bent Salling har været en tur ved klubvandet ved Gudenåen ved Ulstrup, og det resulterede i 3 forskellige físk. Gedde på 2,49 kg , laks på 2,78 kg og havørred på 3,04 kg

 

8-3-10

Efter utrolig lang tid uden fisk eller ret meget fiskeri blev det endelig til lidt gedde. 3 gedder med den største 6,4 kg 90 cm som blev genudsat med besked om at vende tilbage, når vægten var fordoblet. :-)

Fangststed nedre Gudenå

Jan Hyllested

 

 

13-2-10

Der har i en periode nu været bred enighed (hos Jacob og jeg) om at vi savnede fiske tid og "flex på klingen". Så i dag lørdag måtte vi afsted til noget flydende vand. Valget faldt på Gudenåen, hvor et mindre stræk var frit efter fredningens ophør den 16. januar. Vort mål var dog ikke fedtfinner men de altid glubske "krokodiller", gedderne.

Vi løb ikke i mange af slagsen, faktisk var eneste fisk på land den afbillede her ved siden af, som til gengæld var en fin matrone med en anslået vægt på den positive side af 6kg, og en god længde.

Bo Holm

Dagskortfisker

Til forsiden